Feed on
Posts
Comments

Her er hvad lytterne på P3 besluttede sig for:

  • 3) På en delt tredjeplads kommer disse to udødelige klassikere:
    “Tror du på kærlighed ved første blik, eller skal jeg gå forbi to gange?”
    “Mangler din far ikke en frisk svigersøn?
  • 2) På en flot andenplads sniger denne frækkert sig ind:
    “Undskyld, er du dyr at drikke billig?”
  • 1) På en stensikker førsteplads, har lytterne valgt denne søde grandslam-scorereplik:
    “Du er så smuk, at jeg lige har glemt min scorereplik!”

LÆS OGSÅ: Verdens bedste scorereplikker

Scorekurser

Jeg er måske ikke nogen Brat Pit eller Mads Mikkelsen. Men jeg er far til 5 unger. Det er måske heller ikke en bedrift, de kom jo af sig selv – Ups’r.

Men jeg har dem med den samme kvinde. Og det er – hvis jeg selv skal sige det – godt klaret. Måske endda noget af en heltebedrift. Jeg har overlevet. Eller rettere, parforholdet har – endnu da.

Trickset ligger i at jeg har scoret min kone – hver dag.

Den daglige udfordring ligger i at finde ud af HVORDAN det skal gøres. Det kræver al min kreativitet som mand. Kvinder er som et stort ocean. Det ene øjeblik kan man spejle sig i det og smiler man til det, smiler det tilbage. Det næste øjeblik er det som et frådende hav, og man må bruge al sin styrke og snarrådighed, for at holde sig flydende. Det er det fascinerende ved kvinder. Og aldrig kedeligt.

Mine erfaringer er endt i et scorekursus, som jeg udbyder sammen med en skuespilleren og dramatologen Mette Ullersted. Scorekurset er både for nybegyndere men også for let øvede. Og let øvede vil jeg påstå vi alle er. “Scorelogi for let øvede”, kaldes scorekurset nu. ‘Logi’ er græsk og betyder ‘læren om’. Så scorelogi er  “Læren om det at score”.

Så velkommen her. På bloggen SCORELOGI.dk hvor det ikke går ud på andet end at finde ud af hvordan vi bliver bedre til det.

Det begyndte egentligt med et lille halvdagskursus for landmandsstuderende for et par år siden. Et valgfag der kom til at hedde ‘scor med hygge’, og endte med at blive en kæmpe mediebegivenhed der bl.a. endte i ‘Go Morn Danmark’ og TV2. Klik HER

To år senere endte det ligeledes i medierne bl.a. DR’s Nyheder, Go Aftenshowet mm. Og sågar i Familiejournalen Klik HER. Denne gang med Målbeskrivelser, så det opfyldte undervisningsministeriets krav om undervisningsindhold (Målbeskrivelse på kurset – Scor med hygge) og en simpel scoreguide til situationen: ‘to lys på et bord’.

Mottoet blev efterhånden klarere og klarere: “Scor din kone – hver dag!

Mænd skal lærer at score og kvinder skal lære at gøre sig scorbare. Vi glemmer det, eller lærer det aldrig.

Kvinder og mænd er grundlæggende forskellige. Det er en naturlov, vi bliver nødt til at agere efter. Ikke et ord om hvem der er det stærke køn :-) Men en forståelse af at vi har forskellige naturlige roller at udfylde. Jægeren og samleren. Ellers går der kuk i parforholdet, og dermed i det væsentligste.

Hvorfor score hver dag?

Når vi score bliver vi kort sagt: “vilde i varmen”. Vilde med hinanden. Forelskede. Ikke bedømmende, men istedet utrolig nærværende. Vi tænker vi, og ikke jeg. Vi tager hensyn. Er givende ikke krævende. Lever i Nu’et, der hvor livet mærkes  ……………….

………………. det er en tilstand som er værd at genskabe – igen og igen. Det holder liv i gnisten. Livsgnisten.

For hvad er alternativet?

For et par måneder siden blev jeg interviewet af 3 piger fra en ottende klasse på Ryslinge Friskole om mine scorekurser. De ville lave en artikel ifm aviskonkurrence, der havde temaet køn. Du kan oploade deres artikel her… gjorde det ondt

Jeg har tidligere afholdt scorekurser på friskoler, efterskoler, landbrugsskoler og i forbindelse med foredrag. Og nu også sammen med Mette Ullersted hvor vi udbyder det involverende foredrag “Scorelogi for let øvede”, til højskoler, foreninger, virksomheder, forsamlinger. Et show på små 2 time, med mulighed for ekstra træning.

Om de 3 piger Kamille, Stine og Josefine og deres kammerater fra 8., selv vil på kursus – ved jeg ikke. Men vi kan alle have brug for det. Ung som gammel. “Scorelogi for let øvede” er ligeså meget for parforhold som det er for singler der gerne vil score/scores. Målet er at få det bedste ud af det væsentligste – parforholdet.

Foto: Alex tran

Kend forskel på begær og forelskelse

Lær at forstå, de signaler din partner sender dig i starten af jeres forhold
Har du mødt en ny mand, der virker, som om han er ellevild og klar til villa, vovse og Volvo?
Måske er det tilfældet, men det kan også være, at han bare gerne vil have dig med i seng og mister så interessen derefter. Så hvordan kender du forskel?

- Lyst og begær er en helt grundlæggende del af vores bevidsthed og vores primale trang til at formere os. Studier har vist, at din hjerne reagerer i lysttilstanden på samme måde, som hvis du var på stoffer. Det samme er tilfældet i begyndelsen af et forhold, hvor hormonerne og forelskelsen raser, siger assisterende professor i psykiatri Judith Orloff til Psychologitoday.com

Derfor kan det være svært at skelne mellem, hvad der er rent begær efter sex, og hvad der faktisk er en forelskelse, der kan udmønte sig i et fast forhold. Det gælder både i forhold til at forstå dine egne følelser, og for at kunne aflæse din partner.
Judith Orloff lister forskellige punkter op, der fortæller dig, om der er tegn på den rene lyst eller det kunne være en rigtig forelskelse, der er tale om.

Tegn på lyst:
• Fokus ligger kun på partnerens krop og udseende
• Der er masser af sex, men ingen samtaler
• Der bliver ikke talt om følelser
• Samværet handler om sex og ikke om at lave andre ting sammen
• I er elskere, men ikke venner.

Tegn på forelskelse
• Der bliver gerne brugt tid på andet end sex, når I er sammen
• Jeres samtaler kan vare i timevis, uden at det føles sådan
• Der bliver lyttet til følelser og taget hensyn til, at I begge er glade
• Du føler dig motiveret til at være et bedre menneske
• I ønsker at møde hinandens venner og familie.

Ifølge singlecoach Louise Gravesen er det tit kvinder, der kan have problemer med at forstå de signaler, som mændene sender. Derfor anbefaler hun altid, at du spørger direkte, hvis du er i tvivl.
- Mange mænd er ikke særligt kommunikative, og så giver kvinderne sig til selv at finde på forklaringer for mændenes handlinger, siger Louise Gravesen.

Kilde

Her en fantastisk youtube video om et frieri.

Hun var taget til en biograf og da forfilmen begyndte var det ikke en traditionel forfilm men en youtube video med hende i prinsesserollen:

YouTube Preview Image

YouTube Preview Image

YouTube Preview Image

Særlig norske og danske kvinder er storforbrugere af deres mobiltelefon.

100 nordiske kvinder har givet svar på tiltale om deres brug af mobiltelefonen. Hele ni ud af ti kvinder angiver, at de flirter ofte eller nogle gange på mobilen, og de norske kvinder er dem, der flirter mest. Størstedelen af kvinderne angiver også, at design og størrelse har stor betydning i deres valg af mobiltelefon. Det viser en undersøgelse, som Sony Ericsson har lavet blandt nordiske kvinder i aldersgruppen 25-40 år.

9 ud af 10 kvinder flirter ofte via deres mobiltelefon
Hvor ofte flirter du på din mobiltelefon? Det var blandt andet et af de spørgsmål, som 100 nordiske kvinder fra henholdsvis Danmark, Sverige og Norge blev stillet i en undersøgelse af kvinders brug af mobiltelefonen. Hele ni ud af ti af kvinderne angav, at de flirtede ofte eller nogle gange via deres mobiltelefon, mens de norske kvinder blev topscoreren med hele 94 pct. 91 pct. af de danske kvinder angav, at de flirtede ofte eller nogle gange, mens de svenske kvinder var dem, der holdt sig mest tilbage med flirt på mobilen (82 pct.).

Hed debat om kvinders troskab
Forfatter David Nicosia Longhi, der med sin kontroversielle bog ”Kvinden og Æblerne” i foråret satte gang i en hed debat om kvinders troskab, påpeger, at undersøgelsens resultater kan ses ud fra kvindernes frigørelse.

- Kvinderne er de seneste år blevet langt mere opmærksomme på deres behov, og denne undersøgelse viser jo netop, at det ikke længere kun er mændene, der vil frem i bussen – hverken når det drejer sig om de sociale eller teknologiske behov, -  siger David Nicosia Longhi.
Design betyder meget
De nordiske kvinder blev også spurgt til, hvad design og størrelse betød for dem, når de skulle vælge ny mobiltelefon. Samlet svarede 81 pct. af kvinderne, at design betyder meget i deres valg, og 70 pct. havde også en holdning til mobilens størrelse. Hele 56 pct. af kvinderne angav, at de brugte mobiltelefonen ofte eller nogle gange til de sociale medier, mens det for 36 pct. var vigtigt at kunne downloade fra telefonen.

- Kvinder har en langt større interesse for teknologi, end de fleste går og tror. De er trætte af at blive sat i bås med lyserøde produkter, fordi nogle producenter fejlagtigt tror, at den lyserøde farve er den direkte vej til alle kvinder. Kvinder sætter krav til deres teknologiske produkter akkurat ligesom deres mandlige kollegaer. De vil have teknologi, der giver mening i hverdagen – enten på den sjove eller effektive måde, – siger Christiane Vejlø, der er en af Danmarks førende eksperter i digitale trends og i kvinders brug af teknologi samt drivkraften bag techmagasinet, Elektronista Mag.

Sony Ericsson lytter mere og mere til kvinders krav til mobiltelefoner
Kvindernes øgede forventninger til mobilmarkedet har blandt andet haft betydning for Sony Ericssons udvikling af mobiltelefoner de seneste år.

- Det kvindelige segment var i starten tilbageholdende med at bruge mobilen, og de kom lidt senere ind på markedet end mændene. Men nu må vi jo erkende, at tendensen ser ud til, at kvinderne inden længe overhaler mændene i at bruge mobiltelefonen mest, og det er klart, at kvindernes stigende krav til vores produkter har betydning for, hvordan vi udvikler vores mobiltelefoner, – siger Kenneth Møller, Country Manager for Sony Ericsson i Danmark.

Blandt andet er Sony Ericssons Human Curve Design og telefonen Xperia X10 mini og mini pro eksempler på produkter, hvor Sony Ericsson har forsøgt at imødekomme de kvindelige forbrugere.

kilde: http://www.oestrogen.dk/Kaerlighed-og-Erotik/Kaerlighed-og-Erotik/2011/04/2010-16-Ni-ud-af-ti-danske-kvinder-flirter-paa-mobilen.aspx?jp=1

Forårsrengøring står for døren. Kvinder er vilde med mænd, der er gode til at gøre rent

Her kommer fatter med kost og med spand … og med et smil på læben.

En britisk undersøgelse af over 1.000 familiefædre foretaget af Lancaster University School of Management viser, at mænd bliver mindre stressede og gladere, når de tager aktiv del i de huslige pligter.

Happy wife – happy life
Parterapeut og sexolog Hanne Kaas genkender fænomenet med de glade husfædre fra sin praksis, hvor hun hvert år hjælper masser af par ud af kriser, der ofte drejer sig om initiativ og ansvar i husholdningen.

– Jo mere initiativ manden tager i husholdningen, jo gladere bliver kvinden, fordi hun føler sig værdsat og elsket. Hun tænder derfor mere på ham, og han tænder mere på hende, fordi hun ikke evig og altid brokker sig. Det fører til mere sex. Og sex gør mænd glade, siger Hanne Kaas til alive.dk.

Men han skal kunne finde ud af at svinge moppen ordentligt for at det har den rette virkning hos kvinden. Og det er langt fra alle mænd, der kan bryste sig af at komme ordentligt ud i alle kroge.

En ny undersøgelse foretaget af Interresearch for Søndagsavisen viser nemlig, at 20 procent af de danske kvinder tjekker mandens rengøringsarbejde efter.

Kvinder skal slippe kontrollen
Hanne Kaas påpeger dog, at det ikke altid er nemt for manden overhovedet at få lov til at tage initiativet. Kvinden vil simpelthen styre for meget.

– Kvinden skal give slip på ansvaret og give manden plads til at tage initiativet. Mænd skal bruge lidt mere tid end kvinder. Ofte beslutter kvinden sig for, at det er NU, der skal gøres rent. En mand har brug for mere tid. Han skal ligesom sætte sig op til det.

– Derfor ender kvinden ofte med at blive utålmodig. Så indtager hun martyrollen med et fornærmet ”Det er også lige meget; så gør jeg det bare selv”, siger Hanne Kaas.

Kvinde, bland dig udenom
En anden hyppig fejl, kvinder ofte begår, er at blande sig. Det kvæler ethvert initiativ.

– Når manden tager initiativ til husligt arbejde, så skal det være på hans egne præmisser. Dvs. i hans tempo og på hans måde. Ikke noget med at kigge over skulderen, når han støvsuger, for så at kommentere indsatsen og påpege manglerne, siger parterapeuten.

kilde: Alive.dk

Et Kompliment

Min kone stod nøgen foran spejlet i soveværelset og så på sig selv. Hun var ikke
tilfreds med det hun så og sagde til mig: “Jeg føler mig helt forfærdelig. Jeg
ligner en der er gammel, fed og færdig.
Jeg trænger virkelig til at du gir’ mig et kompliment”.

……Jeg svarede: “Dit syn er nærmest perfekt”.

Min favorit.

Måske fordi den er til at synge for sig selv, og lyder aller bedst under bruseren.

YouTube Preview Image

Older Posts »